App’ernes konge

”Iphone 16 Pro Max!”
”Samsung Galaxy S25 Ultra!”
”Iphone … 16 … Pro … Max!”
”Samsung … Galaxy… S25 … Ultra!”
Den røde farve i Søren og Lauras hoveder var for længst blevet afløst af en endnu mere aggressiv blå. Laura vaklede, men huskede så at trække vejret dybt ind og gjorde sig klar til igen at råbe ”Iphone 16 Pro Max” ind i hovedet på Søren.
Han kom hende dog i forkøbet: ”Victor, er det ikke også rigtigt, at Iphone prygler Samsung any day?”
”Ehh, jeg ved det ikke helt,” svarede Victor, mens han skelede over mod døren ud til gangen. Shit, hvorfor havde han ikke stillet sig tættere på den, så han kunne slippe lettere ud?
”Kom nu, mand. Hvad bruger du selv? Jeg har aldrig set din smartphone, men rigtige mænd bruger sgu da Samsung i stedet for den der Apple-tøse-telefon.”
”Gider du godt lige tale lidt mere ligestillingsagtigt, Søren, din abe?” lød det fra Mie ovre i pigegruppen i klasseværelsets hjørne. Hun havde hørt om Kvindernes internationale kampdag i samfundsfag i går.
”Du skal bare tale pænere om iPhones,” snerrede Laura, der gik mere op i ligestilling for sin telefon.
”Så må den sgu da bare lære at være lidt bedre!” gengældte Søren. ”Okay, Victor, hvad siger du så: Apple eller Samsung?”
Victor, der havde benyttet Mies indblanding til at nå halvt over mod døren, frøs. ”Jamen så siger jeg Samsung. Den har… ehh, sådan nogle gode knapper.”
”Knapper?” nåede han at høre Søren sige undrende, før han kom ud i gangen og ind på toilettet.
Han satte sig på brættet og fiskede Nokiaen op af lommen.
”Du skal være glad for, at vi overhovedet giver dig en telefon,” havde mor sagt sidste år, da forældrene meget højtideligt havde overdraget ham fars oldgamle arbejdstelefon. Nokia. Ingen internet, ingen apps, ingen coolness overhovedet.
”Det er ikke telefonen, der afgør, hvor RÅ du er. Det er dig selv,” havde far prøvet at forklare.
En mand, der brugte ord som ”rå” havde Victor ikke tænkt sig at hyre som image-konsulent. Det kunne godt være, at telefonen ikke afgjorde det, men med en Nokia Nedtur var det i hvert fald udelukket nogensinde at blive blandt de mest populære i 7. klasse. Eller 4. klasse for den sags skyld.
Utroligt nok var det ikke blevet opdaget endnu, selvom det havde været tæt på et par gange: da Mie absolut ville have alle til at svare på en Facebook-festinvitation med det samme. Eller da Søren ville adde ham på Snapchat.
Men Victor ville ikke klare den helt til 9. klasse uden at blive opdaget. Han var nødt til at gøre noget, og han vidste hvad. Én af hans storebrors kammerater havde tjent 2000 kroner om måneden ved at gå med aviser. 4 måneders morgenslaveri, og så ville han have råd til én af de helt nye, fede telefoner.
Victor var i fuld gang med at forberede flere sjove Snaps, han ville sende til Søren, da døren til toiletterne bragede op. ”Er der nogle små, dumme møgunger herinde, der skal have dyppet kraniet i kummen?”
Stemmen var ikke til at tage fejl: Danny. Danny Dummebøde fra 9. Klasse, der havde fået sit navn allerede i 6. klasse, hvor han tævede de børn, der var dumme nok til at grine af hans store og strittende ører. De var sidenhen blevet syet ind, men Danny var stadig ganske følelsesladet omkring dem. Det var måske derfor, han jævnligt terroriserede de yngre elever: bare lige for at sikre sig, at ingen talte om de ører nogensinde igen.
”Der er én herinde, Danny,” snøvlede den af hans hjernedøde kumpaner, som havde fået æren af at følge med på stormløbet.
De folk, der bygger toiletter på skoler, kan umuligt nogensinde have gået på én selv, tænkte Victor, da Danny og hans kammerat kravlede over skillevæggen, der var en halv meter fra at nå helt op til loftet. Victor nåede lige at trække vejret og forbande alle lokumsarkitekter, før hans hoved blev tvunget ned langs indersiden af det dårligt rengjorte toilet.
Danny og kammeraten forsvandt storgrinende, og Victor rejste sig, mens han i hovedet afspillede scenariet, hvor han sladrede til en lærer og blev kendt som ”stikkeren”. Den smartphone-løse stikker. Han skulle lige til at gå ud og stikke hovedet under håndtørreren, da hans fod ramte noget, der skramlede hen over gulvet. Han samlede det op: en indpakket smartphone. Men ikke Apple eller Samsung. Faktisk stod der intet på æsken. Nok et nyt kinesisk firma tænkte han og åbnede. Inden i lå en telefon, der i høj grad lignede Lauras iPhone 16 Pro. Iphone 16 Pro MAX, undskyld Laura, tænkte Victor.
Danny måtte have hugget den i én eller anden forretning. Men hvad skulle Victor nu gøre med den? Han sukkede, og telefonen tændte.
”Hej med dig, min nye bruger. Hvad er dit navn?” sagde en blød og varm kvindestemme, der lød præcis som om, hun stod lige over for ham.
”Ehh, Victor. Victor Dahl.”
”Hej Victor Dahl. Jeg er din nye telefon. Hvad vil du bruge mig til?”
”Gider du downloade Snapchat, Facebook og Insta,” sagde han og tvivlede på, at den ville forstå det med det samme. Søren bandede altid over den kunstige intelligens i hans Samsung, som først fattede en ordre, 3. gang man gav den.
”De er allerede hentet. Men … vil du ikke have nogle lidt sjovere apps?” Kvindestemmen havde skiftet klang og lød nu både lokkende og … flirtende? Dét kunne Sørens telefon i hvert fald ikke.
”Sjovere? Hvad er sjovere end Instagram og Snapchat?” spurgte Victor forundret. ”Tiktok?”
”Lad os starte med Bøllebank og Klassekonge-apperne.”
Telefonen blinkede hurtigt og to små lysende ikoner dukkede op ved siden af Facebook og Snapchat. På Bøllebank-ikonet var en lille knytnæve. Victor trykkede på knytnæven, og flere knapper dukkede op: Lok bølle til, Dril bølle, Uskadeliggør bølle.
”Undskyld, telefon, ja, ehh, hvad må jeg egentlig kalde dig?”
”Mit navn er Athene,” lød det selvsikkert fra mobilen.
”Jeg er lidt forvirret over det her. Du virker ikke som en typisk smartphone. Hvilket mærke er du?”
”Er mærket ikke ligegyldigt, hvis jeg kan alt det, du har brug for? Start med at trykke på Lok bølle til,” sagde Athene.
Victor trykkede på appen, og få sekunder blev toiletdøren igen slået op.
”Har du nakket den mobil, jeg selv har stjålet, din lille lort?” råbte Danny og rakte ud for at rive telefonen ud af Victors hænder. Før han nåede at tænke, havde Victor trykket på Dril Bølle.
Dannys ene ben kom i vejen for det andet, og han faldt med ansigtet først ned i skraldespanden med brugte papirstykker. Ét af dem sad fast i panden på ham, da han fik hovedet op igen.
”Du vover på at grine, og så gør du dig klar til at få dit livs røvfuld, og jeg …”
Inden Danny kunne sige mere, havde Victor trykket på drilleknappen igen. Toiletdøren smækkede hårdt ind i nakken på Danny, og to forskræmte 4. Klasser skyndte sig ud igen, da de så, hvem de havde ramt.
”Okay, jeg ved ikke, hvad fanden, der sker, men nu … ”
Victors finger fandt Uskadeliggør bølle-knappen, inden Danny kunne få sig kæmpet op fra gulvet, hvor han svømmede rundt i en stor pyt af ubestemmelig væske. Toiletdøren åbnede igen, og selveste viceskolelederen kom ind:
”Danny, kom med mig øjeblikkeligt. Vi skal have en alvorlig snak.”
Viceskolelederen marcherede ud igen, og Danny sjoskende efter med, hvad der kun kunne være en blanding af vand og tis, dryppende fra bukserne.
”Athene, jeg ved ikke, hvordan du fungerer, men du er virkelig en fantastisk telefon,” hviskede Victor.
”Jeg ved det. Tryk nu på Klassekonge-appen og gå tilbage til de andre. Du har lige ti minutter, før næste time starter.”
Victor trykkede, mens han kiggede sig i spejlet. Hans hår tørrede øjeblikkeligt og løftede sig omkring 15 centimeter i lige præcis den popstjerne-frisure, han altid havde ønsket sig, men aldrig var kommet i nærheden af, ligegyldigt hvor meget voks han brugte.
I stedet for at sætte sig på sin plads og åbne matematikbogen, som han egentlig havde tænkt sig, styrede han direkte over til Mie og hendes to veninder.
”Hvad har du lavet med dit hår, Victor?” spurgte Mie.
”Jeg blev træt af det gamle og lavede lige et par ændringer. Kan du lide det?” svarede Victor øjeblikkeligt uden de sædvanlige øhh’er og æhh’er, han normalt krydrede enhver samtale med, når en pige stod over for ham.
”Ehh, ja, det ser rigtig godt ud. Du ser … ældre ud.”
”Det ved jeg godt. Prøv lige og hør, Mie. Jeg skal i biffen i aften. Men en date kun med King Kong bliver lidt for langhåret. Vil du ikke med?”
De to andre piger gispede, og Mies mund gik op og ned et par gange uden lyd. Bag sig kunne Victor fornemme, at Mads og Alfred holdt vejret. Victor slap ikke hendes blik.
”Jo, det kan vi godt, Victor. Det vil jeg gerne,” svarede hun efter et par sekunder. Varm luft ramte Victor i nakken, da Mads og Alfred pustede tungt ud.
Victor sagde mindst fem ting i matematiktimen, der fik hele klassen og til sidst selv læreren til at skrige af grin, og sidst på dagen lukkede han munden fuldstændig på Søren og Laura ved at kunne lave et opslag på både Face, Insta og Tiktok på mindre end 10 sekunder.
Han ankom til biografen i god tid. Lige før det aftalte tidspunkt, hvor Mie ville dukke op, bippede det i lommen.
”Jeg har hentet en ny app til dig, Victor.”
”Prøv lige og hør, Athene. Vil du ikke være sød at spørge mig, før du henter en app? Der kan jo være virus på og alt muligt?”
”Ingen virus tør angribe mig,” lød det køligt fra hans telefon. ”Men kig nu på appen,” tilføjede hun kort efter med varmen tilbage i stemmen.
Et lille rødt hjerte med en pil igennem fyldte det nye ikon på skærmen. Date hed den nye app, og Victor trykkede tøvende.
Smalltalk, Kontakt og Kys hed de tre muligheder.
”Hej Victor,” lød det fra Mie, som var på vej over til ham ved billetlugen. Hendes smil var indrammet af rød læbestift, og en kort nederdel stoppede midt på de solbrune lår. Han gispede, og hans finger trykkede hurtigt på Smalltalk. Flere gange.
”Hej Mie-pigen. Du ser sgu godt ud. Er du til popcorn eller slik?” Victors stemme var så rolig, at han kunne indtale reklamefilm med den.
”Slik, helt klart.”
”Og bare rolig, hvis slikket lokker King Kong til, skal jeg nok beskytte dig.”
Da abens behårede hænder havde kvast den tredje kamphelikopter, trykkede Victor på ”Kontakt”, og hans egen hånd lukkede sig blidt om Mies. ”Kys”-knappen blinkede et par gange på hans telefon, men hans finger tøvede ved den.
King Kong brølede højt, mens den slog sig for brystet, og Victor lagde telefonen tilbage i lommen og lænede sig tilbage i biografsædet.