Fluen

”Bzzz, bzzz, bzzz.” Fluen summede højlydt og irriterende lige over hans hoved.
”Bzzz, bzzz, bzzz.”
”Hold kæft, hold kæft, hold kæft!” Villads kiggede op og opdagede, at han havde sagt ordene højt. Heldigvis ret lavt. Han kunne næsten ikke overskue at skulle skændes med én af de mange anti-bandeordsaktivister, der med fanatisk præcision patruljerede overalt i byen.
Robottjeneren rullede hen til hans bord med bestillingen. Villads stak mismodigt den organisk nedbrydelige gaffel i et stykke vegansk kage uden sukker og farvestoffer. Og smag.
”Kan jeg hente andet til dig?” spurgte robotten med en behagelig, afrundet stemme – naturligvis uden accent eller dialekt og i tonelejet mellem mand og kvinde. Stemmen havde mindre personlighed end kagen, og det var sådan, man ville have det, vidste Villads. Så var der mindst mulig risiko for at fornærme nogen.
”Bzzz, bzzz, bzzzzzzzzzz.” Tæt på hans øre. Okay, nu bad den altså selv om det. Villads kiggede rundt på de nærmeste borde i cafeen. Ingen tvivl om, at der var både selverklærede støjniveauskontrollanter og anstødelighedstjekkere blandt gæsterne. Men højest sandsynligt ingen insekt-venner. Dem var der virkelig få af. Selvom folk ikke behøvede at arbejde længere, efter at robotterne havde overtaget alt, var der alligevel grænser for, hvor tåbelige deres sager kunne blive, tænkte Villads.
”Bzzz, bzzz, bzzzzzzzzzzzzzzzz.” SMÆK. Fluen havde ”bzzz”-et for sidste gang.
”Hov hov – hvad var det, jeg lige så der?”
Shit.
”Endte du lige livet for en af vores forsvarsløse, ottebenede venner?”
En lille, halvskaldet mand var på vej over mod Villads, så hurtigt hans korte, fløjlsbuksebeklædte ben kunne bære ham. På den åbenlyst hjemmestrikkede sweater var et billede af en fluesmækker med et rødt kryds over.
”Det var en flue. Den havde kun seks ben,” mumlede Villads.
”Hahaha!” vrængede manden. ”Tro ikke, at ondsindet humor redder dig fra at skulle stå til regnskab.”
”Regnskab?” Villads smilede syrligt. ”Og du må vel så være … fluepolitiet?”
”Nej, selvfølgelig ikke, men jeg …”
”Shhhhhh!” En kraftig kvinde havde med besvær rejst sig fra sit bord lige ved siden af, mens hun lagde en blævrende finger på de voldsomt lillamalede læber. ”Ved I ikke, hvordan støj påvirker visse menneskers stresstærskel? Det kan være meget skadeligt!”
”Visse mennesker? Siger du, at man skal tage mere hensyn til nogen, end til andre? Er du klar over, hvor anstødeligt det lyder?” En endnu mindre mand end fluetilbederen sluttede sig til gruppen omkring Villads’ bord.
”Nej, det er ikke, det jeg siger. Og må jeg lige bede dig sænke stemmen, så du ikke stresser mig.” Den store kvinde løftede en massiv hånd op, der skyggede for hele den mindste mands sixpence-beklædte hoved.
”Helt ærligt. I glemmer jo fuldstændig, hvad det her handler om. Manden dér har lige kvast et uskyldigt insekt, der intet havde gjort ham.” Fluesmækkersweateren kiggede anklagende på de andre.
”Manden? Sikke da en åbenlyst nedsættende tone, du lægger på ”mand.” Siger du dermed, at mænd er mere voldelige end for eksempel kvinder? Eller transkønnede, dobbeltkønnede og afkønnede personer? Det er sgu ikke i orden,” lød det fra sixpencen, der faktisk formåede at lyde mere anklagende end den anden mand. Han havde åbenlyst øvelsen, tænkte Villads.
”Vil du SÅ være venlig at bruge et ordentligt sprog? Ved du ikke, hvordan bandeord påvirker vores børn?” Endnu en person var kommet til – en kvinde med kort, strittende hår i samme lilla farve som den kraftiges læber.
Sixpencen var lige ved at slå hatten af hovedet på sig selv, da han tog sig hårdt til panden. Dette var en ny side af anklagebænken for ham. Han genvandt dog hurtigt fatningen og flyttede tilbage til den side, han var vant til. ”Børn, siger du? Havde du tænkt over, at mange mennesker faktisk ikke KAN få børn, og at de …”
”Nu MÅ I altså skrue lidt ned for volumen. Min stresstærskel!”
”Og fluen, for helvede! Hvad med dens stresstærskel, da den blev brutalt klapset?”
”Sproget!”
”Min stresstærskel!”
”Fluen, for helvede!”
”Sproget!”
”Shhhhhhh”
Villads tørrede det maste insekt af i kagetallerkenen og listede ubemærket ud.