Her har vi fat i vores hovedperson, og det er herfra modellen tager sit udgangspunkt. Det er ofte ret tydeligt i novellen hvem vores hovedperson er. Det kan være vores fortæller også, men ikke altid.

Objektet er det som vores hovedperson gerne vil opnå. Det kan være en fest de skal til, en svær skriftlig opgave der skal afleveres eller enhver form for anden opgave som skal løses. Det kan være en mormor der skal hjælpes, eller en dreng der skal scores. Listen er uendelig.

Der vil oftest være en modstander, enten i form af en klassekammerat der mobber, en anden dreng der er forelsket i samme pige, en lærer der går hårdt til hovedpersonen, eller et forældrepar der sætter strikse begrænsninger i en teenagers liv. Det kan også være en intern konflikt; dårligt selvværd, en dårlig erfaring fra tidligere, en indre kritisk stemme e.lign.

I nogle tilfælde er der en hjælpende hånd, i andre er der ikke. Det kan være en god kammerat der støtter, det kan være en lærer der kommer med et godt råd. Det kan også være en magisk telefon, eller en talende ugle.

Hvem ender med at få objektet? Her er det ofte subjektet, men ikke altid. Der kan altså godt være tale om en historie, hvor hovedpersonen kæmper for at hjælpe sin kammerat eller et familiemedlem med at opnå noget. Her vil det altså være kammeraten eller familiemedlemmet, der faktisk bliver modtageren.

Her taler vi om den person – eller det – som har det objekt, personen gerne vil have. I novellen er det ikke ofte at dette punkt er let at finde, men især i eventyr finder man det næsten altid. 
Det kan være den høje karakter for en fremlæggelse som kun læreren kan give, eller en særlig limited edition sko fra en eftertragtet producent, som enten producent eller sælger kan give adgang til.