Anslaget er måske det vigtigste punkt i historien. Ikke fordi det er det mest spændende, men fordi det er læserens første møde med fortællingen – og forfatteren skal have dig til at læse videre.
Du vil derfor ofte møde noget der fanger din interesse og taler til følelserne, så du sidder tilbage med spørgsmål der kun kan besvares hvis du læser videre. En kort beskrivelse af en person med et problem – men hvem er personen, og hvorfor har de det problem?

En novelle starter ofte “In medias res”. Det betyder at vi starter op midt i handlingen, og du bliver nysgerrig på hvordan vi er havnet her, og hvem vores hovedperson er.

I figuren ovenfor, ses anslaget som et træ, der hæver sig fra bakkens hævning.

Her får du et udvidet billede af hvilken ramme historien er sat i. Det kan være miljø, personer og en smag på handlingen. Konflikten vil også blive introduceret, men ikke beskrevet i dybden. Forfatteren sigter fortsat efter at fastholde din interesse og give dig lidt mere info omkring hvad der venter, uden at afsløre det hele.

Det kan være svært at vurdere, hvor skiftet fra anslag til præsentation skal placeres i din tekst.

I figuren ovenfor, ses præsentationen som en almindelig let stigning på vores bakke.

Alle elementer får nu yderligere liv i uddybningen. Konflikten tegnes op, personerne beskrives grundigere og miljø og hovedperson får mere dybde. Vi er som læsere allerede fanget af historien, og vil gerne vide mere – og det får vi lov til her.

Det kan være svært at vurdere, hvor skiftet fra præsentation til uddybning skal placeres i din tekst.

I figuren ovenfor, ses uddybningen som en fortsat let stigning på vores bakke.

Et helt centralt øjeblik i en historiefortælling, hvor det ikke længere er muligt for hovedpersonen at vende om og fortryde. Det kommer ofte i form af en skelsættende begivenhed, hvis konsekvenser ikke kan ignoreres. Det kan være en handling hovedpersonen selv udfører, f.eks. at gøre noget alvorligt, sende en besked e.lign. Men det kan også være bipersoner, eller eksterne begivenheder, der gør, at hovedpersonen er nødt til at skride til handling.

P.O.N.R er ofte nemmere at lokalisere i din novelle, end de forrige punkter.

I figuren ovenfor, ses P.O.N.R som en stor sten på vores bakke. Den er stor og tung, og umulig bare at flytte.

Historiens primære konflikt, som har ligget og ulmet fra fortællingens start og som nu er umulig at komme ud af, stiger i intensitet. Spændingen øges, hovedpersonen bliver presset og læseren sidder på kanten af stolen for at få svar på hvordan det ender.

Konfliktoptrapningen er ofte nogenlunde til at placere, da den befinder sig imellem to tydeligere punkter.

I figuren ovenfor, ses konfliktoptrapningen som en mærkbar stigning på vores bakke, og et tydeligt vejrskifte indtræffer. Situationen er uholdbar på dette tidspunkt i historien.

Vi er nået til historiens højdepunkt. Konflikten bliver afgjort, og der findes en vinder og en taber. Forfatteren har her ofte fokus på følelser, relationer der falder på plads og verden pludselig ser anderledes ud.

Klimaks er ofte nemmere at placere end modellens tidligere punkter.

I figuren ovenfor, ses klimaks som det højeste punkt på vores bakke, og befinder sig med den ene fod i storm og torden og den anden i opklaringens varme lys.

Konflikten er overstået, og læseren kan igen ånde lettet op og sænke skuldrene. Historien fortælles færdig, og en ny tilstand indtræder.
I nogle noveller – især når de har en åben slutning – er punktet her ikke ret tydeligt, og kan ligefrem være fraværende.

I figuren ovenfor, ses præsentationen som en nedstigning på vores bakke, og tydelig opklaring i vejret.