Noveller kan kategoriseres i enten den “klassiske” novelle eller “hverdagsnovellen”.

Den klassiske novelle er drevet af en ydre problemstillinger. Hovedpersonen møder altså en udfordring, som kan komme i form af mange forskellige ting.

Eksempler:
– En person der mobber, og som skal besejres.
– En svær opgave der skal løses, for at komme i kontakt med fyren man er forelsket i.
– En kanotur hvor en gruppe ældre børn prøver at kæntre hovedpersonens kano.
– En AI der forsøger at udrydde en hel by.

Der er mange muligheder, og du vil møde et hav af forskellige typer ydre problemstillinger.


Hverdagsnovellen retter fokus på hovedpersonens indre kamp. Ligesom med den klassiske novelle, kan du møde et hav af forskellige typer.

Eksempler:
– En følelse af ensomhed.
– En forelskelse i en god veninde/ven.
– Sorg over tabet af et nært familiemedlem eller en bekendt.

Hverdagsnovellen vil ofte være mindre “dramatisk”, og have højere fokus på stemning, sansning og følelser. Hverdagsnovellen har også tendens til ikke altid at få løst nogen konflikt, og at den følelse der styrer fortællingen, stadig er aktuel til slut.

Hverdagsnovellen kan være lidt mere vanskelig at arbejde med – og at placere i berettermodellen og tre-takter-modellen, da der ikke skabes helt den samme fortællemæssige fremdrift af indre problemstillinger. (tre-akter-modellen kan være det rigtige valg af de to)
Det betyder dog ikke, at det ikke kan være en novelle.

Hvor et eventyr ofte startes med den klassiske linje “Der var engang…..” har noveller typisk en lignende ensartet tilgang. Man kalder det “In medias res”, og det betyder at man “kastes direkte ind i historien”, uden den store introduktion til noget. I berettermodellen kaldes dette også “anslaget”, og målet er at fange læseren med det samme, og give lyst til at læse videre.
Det kan være midt i en handling, og ofte kan direkte tale også fungere godt som anslag i en novelle.

Eksempler:
– Han cyklede alt for hurtigt, det vidste han godt. Men han var for sent på den, og far blev sur hvis han kom for sent. Han fik slet ikke kigget da han krydsede den store vej ved Agåde.
– “Kom nu med, for faen. Skynd dig!”. Stemmen skærer gennem luften som en japansk køkkenkniv, og efterlader den flænget og dirrende. Cecilie ved godt at det bliver svært at nå. “Jeg skynder mig også”, råber hun irriteret tilbage.

Noveller starter stort set altid “In medias res”. Det skyldes den korte form, og fokus på 1-2 små konflikter/handlingsforløb.

Når vi beskæftiger os med tid i en fortælling, benytter vi to forskellige begreber. Vi taler derfor om fortalt tid og fortælletid.

Fortalt tid er den tid, der går i selve historien. Det er altså den periode, handlingen strækker sig over. Følger vi en bustur, et besøg i Tivoli eller en hel uges lejrskole?
Du kan finde frem til svaret ved at spørge:
– Foregår den over ti minutter, en eftermiddag eller to uger?

Fortælletid er den tid, det tager at fortælle/læse historien.
Du kan finde frem til svaret ved at spørge:
– Bliver noget fortalt hurtigt eller meget detaljeret? Hvor mange sider bruger forfatteren på at fortælle os om den bustur? Benytter forfatteren mange adjektiver, beskriver undren og observationer?

En novelle kan altså have en fortalt tid på fem minutter, men en lang fortælletid, fordi tanker og handlinger udpensles over 15 siders tekst.
Den kan også have en fortalt tid på to uger, men en fortælletid på 15 linjer, og altså en kort fortælletid.

Hvad betyder det så for vores novelle som genre?
Generelt kan man sige, at en novelle som udgangspunkt har en kort fortalt tid. Altså få timer, eller måske endda få minutter.
Nogle noveller beskriver ned i meget små detaljer og opnår derved en lang fortælletid, mens andre fokuserer på mere handling og færre uddybende beskrivelser, og derved får man en tekst med kortere fortælletid.
Langt de fleste noveller rammer ind i et omfang på 2-12 sider.

Men her er der selvfølgelig også undtagelser. Man kan nemlig godt finde noveller der strækker sig over en fortalt tid på flere dage, nogle endda uger. Samtidig ser vi også noveller på over 20 sider,
Mange noveller vil også indeholde såkaldte “flashbacks”, som kan give illusionen af at strække sig over længere tid.

Undtagelserne er også her vigtige, fordi det selvfølgelig stadig kan være en novelle, selvom den måske strækker sig over to uger.

Hvor en roman og en spillefilm kan indeholde mange handlingsforløb, udfordringer og konflikter, tager novellen som udgangspunkt fat i én enkelt konflikt. Dette fungerer godt, fordi novellens korte format gør det muligt at udpensle konflikten og få det meste ud af den. Der vil altså være én klar udfordring, som hovedpersonen forsøger at løse eller skal klare sig igennem.

I den klassiske novelle er dette ofte ret nemt at få øje på, hvorimod hverdagsnovellen kan være lidt mere vanskelig at få til at passe på punktet her.

Eksempler:
– En skoleudflugt, hvor en stor frygt skal overkommes.
– En klassefest, hvor pigen skal scores.
– En fremlæggelse i engelsk, hvor angsten skal overvindes.

Fordi novellens naturlige format er kort, er karaktererne ofte begrænset til ganske få, samt én hovedperson der står centralt i fortællingen. Grupper af folk kan forekomme, men baggrundshistorier og større beskrivelser af bipersoner sker sjældent. Ofte vil man dog se at hovedpersonens forhold til en biperson kan indholde en del beskrivelser.
Det er svært at sætte et præcist antal på, men vi ser ofte at persongalleriet er begrænset til under fem personer.

Noveller er ikke låst til én type fortæller, og man vil både kunne møde jeg-fortæller, 3.personsfortæller mv. Her er altså ingen særlige tendenser, ligesom vi også ser både nutidsfortællinger og fortællinger i datid.

Sproget i en novelle afhænger af, hvilken fortælletid man har valgt. Det kan derfor være sjovt, beskrivende og levende – hvis man har god tid til at levere sin fortælling.
Man ser dog også noveller med kortere og præcise sætninger, hvor der i mindre grad leges med beskrivelser, sansninger og stemning.

Helt generelt vil man dog ofte møde et mere beskrivende sprog, hvor læseren skal fanges ind i fortællingen på de få sider man har til rådighed.

Direkte tale benyttes ofte.

Grundet novellens korte form, hvor man ofte retter fokus på én enkelt konflikt, udspiller den sig typisk på et enkelt eller få områder.

Eksempler:
– Et klasselokale
– Et festlokale
– Et supermarked

I nogle noveller har miljøet en stor betydning for fortællingen, og beskrives grundigt. I andre fremstår det sekundært, også tilskrives ikke den store opmærksomhed.

Man skelner mellem den åbne og den lukkede slutning.

Den typiske lukkede slutning kender vi bedst fra eventyrets; “de levede lykkelige til deres dages ende”.
Novellen benytter også denne form for lukkede slutning, men sjældent så tydeligt som eventyret gør det.

Den åbne slutning, er en slutning som ikke helt slutter. Det betyder, at man faktisk ikke ved hvad der sker. Måske er fjenden overvundet, men vinder hovedpersonen også pigen? Den åbne slutning inviterer til fortolkning, og oftest kan man selv digte sin egen afslutning.