Vi betegner 1. akt som indledning og præsentation af personer, miljø og introduktion til konflikten. Vi får altså et indblik i, hvad målet for vores hovedperson er, og hvem og hvad der er omkring ham/hende/dem.

En novelle starter ofte “In medias res”. Det betyder at vi starter op midt i handlingen, og du bliver nysgerrig på hvordan vi er havnet her, og hvem vores hovedperson er.
Forfatten går ikke i dybden med de forskellige områder, men lader noget stå usagt. Vi får altså introduceret en kontekst, men ikke nødvendigvis ret meget mere end dét.

Her fornemmer vi også om problemstillingen er af ydre karakter i form af en ekstern problematik, eller om det er en indre konflikt.

I slutningen af 1. akt, introduceres et vendepunkt, som betyder at historien ændrer retning. Det kan se forskelligt ud fra novelle til novelle, og især vil forskellen på de to forskellige typer af noveller fremstå klart her.

Klassisk novelle:
Konflikten kan være en opgave, noget der skal hentes, en fjende der skal besejres. Tænk dramatik.

Hverdagsnovelle:
Der sker noget i klasselokalet, som sætter gang i tankerne hos vores hovedperson. Det kan være en tvivl om intentionen hos en klassekammerat, eller en lærer der stiller et svært spørgsmål som antænder en angst hos hovedpersonen. Tænk mindre dramatik, men en forskydning i tankeaktivitet/tingenes stilstand.

Efter vendepunktet er situationen ændret, og selve konflikten spiller nu en større rolle – og vi ved meget mere om den. Vores hovedperson håndterer konflikten bedst muligt, og der kan være justeringer både op og ned i intensitet – og forskellige mængder af hændelser. 

Klassisk novelle:
Vores hovedperson går i krig med de forhindringer og udfordringer der sættes op. Det kan være mobberen der bliver konfronteret, eller en pige der skal scores – selvom ham den smart fra 10. klasse forsøger at spænde ben for projektet.

Hverdagsnovelle:
Her vil “kampen” være at mere psykologisk karakter. Et opgør med den indre kritiske stemme, en følelsesmæssig rutsjebanetur. Der er ikke nødvendig andre end vores hovedperson til stede.

I slutningen af 2. akt indtræffer vores andet vendepunkt. Her topper historien, og konflikten er på sit højeste – og løses som regel også her. Vi rammer altså klimaks, og hovedpersonen bekæmper sin problemstilling i højste gear.

Klassisk novelle:
Fyren fra 10. klasse står i vejen, men han besejres – og vores hovedperson står tilbage med hovedet højt.

Hverdagsnovelle:
Vores hovedperson når til en erkendelse. Et opgør med angst, værdier, tvivl e.lign. Døren åbnes, gardinerne trækkes fra. En snert af lys.

Konflikten er løst, og hovedpersonen er kommet gennem uvejret og kan se lyset på den anden side. En ny tilstand indtager scenen, og hovedpersonen har opnået sit mål og er klogere end før. 

Klassisk novelle:
Dragen er besejret, pigen er kysset, mobberen ligger forvirret i grøften. Dette er nedstigningen fra klimaks, og solens stråler trænger igen igennem skydækket.

Hverdagsnovelle:
Vores hovedperson er muligvis ikke kommet frem til nogen ny bevidsthed eller en ændret situation om sig. Men måske starter en ny modning, erkendelse omkring sig selv eller tidligere handlinger. Det kan også ske at angsten er overvundet, og at besøget i Netto rent faktisk lykkedes – eller er på vej til det.