Typer af ondskab

Vi er nok alle stødt på en karakter – enten fiktiv eller virkelig – som vi har betragtet som onde. Men mon vi alle er enige?
Det er nemlig måske ikke helt så simpelt.

Måske synes du at Pol Pot var en ondskabsfuld mand. Han var ansvarlig for en kommunistisk oprørsgruppe i Cambodja i 70’ernes, og menes – via oprørsgruppen – at være ansvarlig for op mod 2 millioner dødsfald. Det er mange mennesker.

Måske synes du, at det kan være prisen for at forsøge at ændre verden. Du forstår faktisk godt Pol Pot. Til gengæld synes du at Luis Garavito var langt værre. En Colombiansk voldtægtsforbryder og seriemorder, som har erkendt at have voldtaget og myrdet 140 unge drenge – men også er anklaget for yderligere ofre. Ville han også ændre verden?

Ondskab er altså en svær størrelse, og måske ikke helt så simpel som vi tænker den ved første hurtige besøg.

I danskfaget betragter man ofte begrebet med baggrund i Lars H. Svendens inddeling i 4 typer; Dæmonisk, idealistisk, instrumentel og dum ondskab.

Nedenfor finder du en gennemgang af de 4 typer. De er gode at kende til når man beskæftiger sig med tekster hvor ondskab er repræsenteret i en eller anden form. Det handler især om intentionen bag handlingen, som kan hjælpe os med at forstå hvad der egentlig er på spil. Er man ond for at være ond, eller forsøger man at opnå noget?

Det er vigtigt at understrege, at én ond handling kan høre under flere typer. Man kan derfor handle idealistisk og instrumentelt på en og samme tid.

4 typer af ondskab

Den dæmoniske ondskab

Den dæmoniske ondskab er den form for ondskab, hvor man alene sigter efter at gøre ondt eller at gøre skade.
Gerningsmanden nyder handlingen, den smerte han påfører andre og den magt han vinder ved sin handling.
Denne form for ondskab er den mindst udbredte af de 4 typer, og nok også den type, som vi nemmest kan blive enige om.

Hvem kan vi placere i denne kategori?
Luis Garavito er måske et meget godt bud.

Den idealistiske ondskab

Den idealistiske ondskab dækker over adfærd, hvor personen bag er overbevist om at det er det rigtige at gøre.
Det er ikke forbundet med nydelse som den dæmoniske ovenfor, men derimod med en følelse af, at det er nødvendigt – og at man har “sandheden” på sin side. Det kan f.eks. handle om krigsgerninger i religionens tegn, hvor man spreder sit ideologiske budskab med vold, eller selvtægt hvor man går til angreb på kriminelle – f.eks. som vi ser det med grupper af unge mænd, der jagter pædofile.

Hvem kan vi placere i denne kategori?
Vi kunne f.eks. smide Pol Pot i puljen. Han troede på en sag, og var villig til at kæmpe for den – med metoder der kostede mange mennesker dyrt.

Den instrumentelle ondskab

Den instrumentelle ondskab handler om at opnå noget.
Man er bevidst om, at ens handlinger er forkerte, men man har øjet på målet. Her kan man tale om den klassiske diskussion om hvorvidt “målet helliger midlet”. Er det ok at stjæle en bil, hvis man selv har fået stjålet sin egen?
Er det ok at slå en gruppe mennesker ihjel, for at redde en person man holder af?

Hvem kan vi placere i denne kategori?
Selvom tortur er ulovligt, findes der talrige eksempler på at det har fundet sted. Det kan være et tilfælde hvor man stoppe et angreb på uskyldige ved at tvinge et svar ud af en forbryder. Hvor langt er man klar til at gå for at redde liv?

Den dumme ondskab

“Kommer man til” at gøre noget ondt, fordi man ikke når at tænke sig om, er der tale om dum ondskab.
Her ved man ikke bedre, eller man når simpelthen ikke at tænke sig om før man handler. Det handler om impulsive handlinger, og tankeløs adfærd.
Man får måske sagt en “sjov” kommentar i en gruppe af mennesker, som man først bagefter forstår har været grænseoverskridende for personen det gik ud over.

Hvem kan vi placere i denne kategori?
Vi har nok alle gjort ting, der kan placere os i denne kategori. Gør det os onde?