Arbejdsspørgsmål til Spejlet

Herunder finder du en række opgaver til novellen. Øverst spørgsmål til før læsning samt efter læsning. 
Nedenfor finder du en række spørgsmål efter specifikke nedslag i teksten. Disse er gode hvis man er nysgerrig på tolkninger før historien er fortalt færdig, og fungerer bedst i plenumgennemgang. 

Nederst finder du inspiration til videre arbejde, samt idéer til perspektivering i andet materiale her på siden. 

Før og efter læsning

Før læsning
  • Baseret på novellens titel alene, hvad forestiller du dig at novellen handler om?
  • Hvad betyder et spejl for dig i overført betydning – er det neutralt, kritisk eller bekræftende? Viser alle spejle det samme?
Efter læsning
  1. Gennemgå teksten for genretræk, og argumenter for hvordan teksten passer til genren.
  2. Hvilke temaer er der i historien?
  3. Hvad tror du, spejlet symboliserer?
  4. Hvorfor er hovedpersonen taget med til festen?
  5. Udarbejd en personkarakteristik af hovedpersonen, med fokus på både ydre og indre.
  6. Hovedpersonens mor nævnes nogle gange. Hvordan bidrager dette til vores billede af hovedpersonen?
  7. Beskriv miljøet omkring både hovedperson og fortællingen som helhed. Hvor finder historien sted?
  8. Spejlet er en hovedfigur i historien. Hvad betyder spejlet for vores hovedperson? Og hvad er det egentlig at spejlet tilbyder som udvej?
  9. Hvad er budskabet i historien? 
  10. Hvordan taler spejlet til hovedpersonen, og hvad betyder det?
  11. Hvad lægger du mærke til i beskrivelserne af tøj, hår og udseende?
  12. Hvordan kan indre tanker nogle gange blive til “fjender”?
  13. Hvilken rolle spiller Louise og Martin i fortællingen?
  14. Hvilken udvikling sker der hos hovedpersonen undervejs?
  15. Hvordan ændres billedet af Martin gennem novellen?
  16. Hvilke følelser sad du tilbage med efter læsningen?

Under læsning

  • Læs til linje 23. Hvad er dit første indtryk af vores hovedperson?
    Hvor befinder personen sig henne?
  • Læs til linje 65. Hvilken rolle spiller spejlet for vores hovedperson?
  • Læs til linje 116. Hvilke overvejelser og muligheder fylder for vores hovedperson? Og hvad ved vi om mor?
  • Læs til linje 159. Hvem er Martin?

Inspiration

  • Symbolanalyse
    Gå op opdagelse i hvad spejlet betyder for fortællingen. Hvad repræsenterer det, og hvordan forholder hovedpersonen sig til det. Der kan med fordel arbejdes visuelt med symbolikken, hvor man kan udarbejde kreative tolkninger af den indre kritik som spejlet står for.
  • Kreativ skrivning
    Skriv en alternativ slutning på novellen, hvor Martin snyder hovedpersonen og planlægger en ondskabsfuld gerning.
    Eller, beskriv situationen på badeværelset, men fra spejlets synspunkt.
  • Debat/klassesamtale
    Diskuter hvordan sociale medier kan fungere som et spejl i unges liv.
  • Debatindlæg
    Skriv et debatindlæg, hvor du diskuterer unges trivsel i dag.
  • Medieopgave
    Udarbejd en kortfilm, en planche, et teaterstykke eller en fiktiv filmplakat for en lignende historie.

Perspektivering

Novellen beskæftiger sig med klassiske ungdomstemaer, og kan med fordel perspektiveres til en lang række kortfilm, spillefilm og romaner der omkredser samme områder. Her på siden kan du finder du blandt andet novellerne “Værelset” eller ”Muligheder” af samme forfatter, eller “Efter sommerferien” fra serien Himmelflugt, som kunne være oplagte at arbejde med. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top